Book en 1:1 samtale

Konverteringsoptimering

Tilbage
 
Skrevet af: Marie Elkjær
6 minut(ter)
På internettet hersker jungleloven - og her er det enten vind eller forsvind. Undersøgelser viser, at 81% af handlende undersøger en virksomhed på internettet, inden de foretager et køb (Kilde: HubSpot). Derfor er din hjemmeside, og dine andre online kanaler, lig med knald eller fald for 81% af dine salgsmuligheder.

Hjemmesidebesøget svarer i virkelighedens verden til, at en kunde har set din butiksrude, og fundet den interessant nok, til at gå ind og se på dine varer inde i butikken. På dette tidspunkt i besøgsforløbet har du alle forudsætninger for at vinde en konvertering.

I virkelighedens verden kan du se og tale med din kunde for at aflæse dennes adfærd. I cyberspace kan du hverken se eller høre din kunde - du kan kun kommunikere visuelt og en-vejs. Så for at forstå, hvordan din kommunikation - dit "digitale kropssprog" - virker, må du hele tiden lære af de adfærdsmønstre, der opstår på din hjemmeside. 
I cyberspace stemmer man nemlig med fødderne.
 

Bliv opmærksom på hvad du gør forkert på din hjemmeside


Den bedste måde, at danne sig et indtryk af brugeradfærden på din hjemmeside, er at opstille nogle mål og delmål for dine brugeres handlinger. Hver gang en af disse ønskede handlinger registreres, taler man om, at der sker en "konvertering".

Når du registrerer mål og delmål via Google Analytics kan du bruge statistikkerne, programmet skaber, til at forstå, hvor det eventuelt går galt, eller hvor der er noget, der kan gøres bedre. Det er ganske enkelt dit bedste værktøj til at få indsigt i, hvordan de besøgende bruger din hjemmeside, og hvor godt den fungerer.
Så er det op til dig at tolke resultaterne og vurdere, hvad der skal gøres.

Hos Onmondo bruger vi Google Analytics som værktøj til at analysere på brugeradfærden på vores kunders hjemmesider. Google Analytics er et system, der integreres i din hjemmesides kodning, når den produceres. I hvert fald hvis du har en hjemmeside hos Onmondo.
 

Hvad er en konvertering?


En konvertering kan både være et salg (hvor konverteringsmålet er sat til at være den kvitteringsside, der kommer frem, når kunden har bestilt en vare). Men det kan også være et sign-up til et nyhedsbrev (hvor bekræftelsessiden tæller som konvertering) eller udfyldelse af en kontaktformular, et klik på en ”ring op” tast eller andet. Derfor er det meget vigtigt, du gør dig nogle overvejelser omkring, hvad det er, du gerne vil have brugeren til at foretage sig på hjemmesiden, og det er en god idé at sparre med dit webbureau, der også vil kunne hjælpe dig med at sætte konverteringerne op i Google Analytics systemet.

Det afgørende for, hvilken form for konverteringsmål du skal sætte, er dit produkt, og hvilken kundegruppe det tiltrækker. Sælger du fx biler, har du nok ikke brug for en webshop, for det er sjældent et produkt, der handles uden at være blevet set og prøvet. Her ville en kontaktformular være oplagt. Sælger du derimod biografbilletter, ville kontaktformularer hurtigt blive en meget ressourcekrævende metode.
 

Konverteringsraten er et af dine bedste redskaber


Antallet af besøg på din hjemmeside, holdt op imod antallet af konverteringer, udgør det, vi i fagsprog kalder konverteringsraten. Konverteringsraten fortæller i procent, hvor mange besøg, der er endt ud i en konvertering. Det er klart ønskværdigt med en så høj konverteringsrate som muligt.
Og det er her, det begynder at blive rigtig interessant… For i virkeligheden siger konverteringsraten ikke ret meget om dit produkt eller din forretning, men den siger en hel masse om, hvor godt du har indtænkt brugeroplevelsen i din hjemmeside.

Forestil dig købsprocessen som en rutsjebanetur. Din hjemmeside er en legeplads fuld af rutsjebaner, der hver især ender ud i en konvertering - men du har ikke tænkt på at opstille en eneste stige til at komme op på dem. Samtidig ligger der en anden legeplads en spytklat fra din, så enten kan de besøgende begynde at lede efter alternative metoder til at komme op på rutsjebanen, eller også kan de gå over på den anden legeplads og se, om der skulle være tænkt på stiger derovre.
 

Hvad kan du selv gøre?


Der er masser, du selv kan gøre. Som lille/mellemstor virksomhed er det dig, der kender din kunde bedre end nogen anden, og det er denne viden, du skal omsætte til teknisk funktionalitet på din hjemmeside. Brug gerne en times tid på at sparre med dit webbureau inden du går i gang – det lønner sig!
Her finder du tre eksempler på afgørende faktorer for det intuitive købsflow:

Tydelige kontaktinformationer i højre top. Det skal være noget af det første, de ser.
Sørg for at skabe tryghed for brugeren gennem god call-to-action, der viser, hvad du ønsker, brugeren skal gøre (call-to-action kan fx være en box hvor der står ”klik her for at tilmelde dig”).
Kommuniker oftest muligt med billeder eller tegnede modeller. Den menneskelige hjerne opfatter billeder 60.000 gange hurtigere end tekst. Undgå derfor unødvendig megen tekst og skab hellere forståelsen gennem tegninger eller billeder
Undgå at forvirre med ting, der udgiver sig for at være noget, de ikke er (fx understreget tekst, der ikke er et hyperlink)
Pagespeed er afgørende for, om en bruger overhovedet kommer ind på din hjemmeside. Hvis pagespeed (altså sidens loading tid) er for lang, kan brugeren miste tålmodigheden og så vælger han/hun altså naboens rutsjebane frem for din. Onmondos hjemmesideskabeloner ligger blandt de højest mulige webspeed niveauer - typisk mellem 95-100% - men er du i tvivl, så test din egen hjemmeside her eller ring ind og bed os efterse den for dig.
 
Konverteringsraten er en af de vigtigste ting, vi kigger på i Google Analytics, når vi skal forholde os til, om din hjemmeside konverterer som den skal. Hvis du ønsker at få et bedre overblik over din konkrete konverteringsrate, samt hvordan du eventuelt forbedrer den, så giv os et ring på 7022 5212 eller skriv på cl@onmondo.com.

Mød Christel


Christel er salgs- og marketingchef og har fuldstændig styr på at lægge markedsføringsplaner, der giver resultater fra dag 1. Hos Christel får du stakkevis af gode råd med på vejen, og hun er altid klar på en snak i telefonen.
cl@onmondo.com
20857525
 
Kontakt Onmondo

Vil du også vækste?

Sæt dig og din virksomhed i fokus - tag plads i Den Grønne Sofa og lad os gennemgå din forretning.
Få en uforpligtende snak om blandt andet Onmondo Vækstplan og #sofastrategien.

Ønsker du kontakt fra os?

Besked:
*
Navn:
*
Email:
*
Telefon:
*

Kontakt

Onmondo A/S
Strandlodsvej 6, Opgang B, 3.tv
DK-2300 København S
 
CVR: 32 77 56 91
 

Ydelser

Genveje

     

Links

Onmondo A/S | Strandlodsvej 6, Opgang B, 3.tv | 2300 2300 København S | Tlf.: 70 22 52 12